Membranpumpens funktion

Hvad er en membranpumpe?

Navnet membranpumpe stammer fra membranen inde i pumpen. Denne membran gør det muligt at pumpe væske. Fordelen er, at bortset fra pumpehovedet og membranen kommer ingen andre dele af pumpen i kontakt med det pumpede medium. Det gør anvendelsen af denne pumpe bred. Membranpumpen bruges bl.a. som (snavset) vandpumpe, doseringspumpe og pumpning af kemikalier. Med flow fra 1 liter i timen til mange kubikmeter i timen er der en membranpumpe til enhver anvendelse. Praktisk nok er disse pumper også selvansugende, og tørløb er ofte ikke noget problem.

Hos Dosing Pump Shop har vi specialiseret os i dosering. Groft sagt fra 0,1 til 1000 liter i timen. Vi anvender normalt elektrisk drevne membrandoseringspumper til dette formål.

Membranpumpen som doseringspumpe

Membranpumpen bruges ofte som doseringspumpe. Hvis membranen og pumpehovedet på doseringspumpen er lavet af et kemisk modstandsdygtigt materiale, er det ikke noget problem at pumpe ætsende eller aggressive væsker. Væsken når trods alt ikke andre af doseringspumpens indre dele. Kemisk resistente plastmaterialer som PTFE (teflon), PVDF, PP og PE bruges ofte. Disse materialer er kemisk resistente over for en lang række kemikalier. Det er altid klogt at tjekke, hvilket materiale der er egnet til det kemikalie, du vil dosere! 

Når man doserer, er det ofte vigtigt at dosere så præcist som muligt. Membranpumpen kan derfor indstilles meget præcist. De fleste modeller har en justerbar slagfrekvens. Jo færre slag, jo mindre dosering finder sted. For endnu mere præcis dosering er de mere avancerede modeller ofte også udstyret med en justerbar slaglængde. Da dette reducerer membranens amplitude, pumpes der mindre væske pr. slag.

Betjening af membrandoseringspumpe

Lad os først se på, hvilke dele der er. Billedet nedenfor giver en god idé om dem.

Fra venstre mod højre kan vi tydeligt se pumpehovedet (1), membranen (2) og aktuatoren (10). Dette er hovedkomponenterne i Doseringspumpe.

Membranen er fastgjort til aktuatorakslen. Når aktuatoren bevæger sig frem og tilbage, trækkes membranen bagud på indgangsslaget. Det skaber et undertryk i pumpehovedet. Det kan vi se på det venstre billede nedenfor. Når membranen (1) bevæger sig bagud, skabes der et mellemrum. Kontraventilerne (2 & 3) er henholdsvis åbne og lukkede, så væsken trækkes ind. På det udadgående slag, som ses nedenfor til højre, trykkes membranen ned. Væsken skal et sted hen, men på grund af kontraventilerne kan den kun gå mod den udgående side, den anden side presses sammen.

Lad os først se på, hvilke dele der er. Billedet til højre giver en god idé om dem.

Fra venstre mod højre kan vi tydeligt se pumpehovedet (1), membranen (2) og drevet (5). Det er hovedkomponenterne i doseringspumpen.

Membranen er fastgjort til aktuatorens aksel. Aktuatoren bevæges frem og tilbage elektromagnetisk. Det trækker membranen bagud på indgangsslaget. Det skaber et undertryk i pumpehovedet. Det kan vi se på billedet til venstre nedenfor. Når membranen (1) bevæger sig baglæns, opstår der et mellemrum. Kontraventilerne (2 & 3) er henholdsvis åbne og lukkede, så væsken trækkes ind. På det udadgående slag, som ses nedenfor til højre, trykkes membranen ned. Væsken skal jo et sted hen, men på grund af kontraventilerne kan den kun gå mod den udgående side, den anden side er klemt sammen.

Hvorfor Dosing Pump Shop

Har du spørgsmål eller brug for et tilbud?

da_DKDK

Anmod om et tilbud

Navn *
E-mail *
Telefonnummer
Flydende
Beskrivelse *